Center Events Publications Research Center Launching For members

Innovativ klimatilpasning med borgere

Author: Birgitte Hoffmann
Posted: 11 January 2016

I denne blog diskuteres nyheder og temaer fra

’Innovativ klimatilpasning med borgere – håndbog i bæredygtig omstilling’.

Læs om bogen og download den her


    Klimatilpasning i et strategisk perspektiv
    - Birgitte Hoffmann, 25 April 2018

    Spildevandssektoren er på kort tid lykkedes med at sætte fokus på klimatilpasning som et springbræt til at skabe merværdi i form af natur, multifunktionelle byrum og grøn vækst. Der er udviklet flere rigtig gode eksempler, men forskning viser desværre, at der er mange barrierer for at realisere de store visioner i større skala. For at overkomme disse foreslår vi - måske lidt overraskende - at øge visionerne.

    Merværdi skabes af de forskellige perspektiver, som forskellige aktører tilskriver et projekt. Merværdi skal således udvikles i samarbejde med andre fagområder og lokale borgere og brugere. Derfor skal vi arbejde strategisk med at sætte klimatilpasningen i spil som en del af noget ’større’, der skaber mening for flere aktører på det konkrete sted. Vi kan således øge værdierne ved strategisk at udfolde klimatilpasning i forhold til andre sammenhænge, fx:   

    ·      Nye fysiske sammenhænge:Klimatilpasning er en anledning til at udvikle nye sammenhængende grønne og blå strukturer. Det kan fx bidrage til at forbinde ’grønne øer’ eller etablere nye forbindelser mellem centrale funktioner i byen, så fx børn får nye muligheder for at selv at bevæge sig rundt. Eller til at forbinde på tværs af land og byer og skabe nye oplevelser og muligheder for turisme.

     

    ·      Byomdannelse: Klimatilpasning er en anledning til at omdanne byområder eller landdistrikter og bidrage til at håndtere lokale udfordringer. Hedensted Kommune tager fx som en del af det regionale projekt, C2CCC, afsæt i klimatilpasningsudfordringerne til at øge samarbejdet mellem forvaltninger og lokale aktører om udvikling af deres lokalsamfund.      

     

    ·      Bæredygtig omstilling: Klimatilpasning kan være et brækjern til bæredygtighed. Håndtering af regnvand er fx en anledning til at re-designe de monofunktionelle villaveje, som der er et enormt antal af. Vi har set vejbede, der bidrager til grønnere veje og trafiksanering, men tænker vi videre, kan vi skabe enorme værdier ved at udvikle multifunktionelle ’vejlandskaber’, der styrker grøn mobilitet og et væld af nye byrum med aktivitet, oplevelser, fællesskaber og natur.

     

    ·      Kommunale strategier: Klimatilpasning kan kobles til strategiske mål som fx sund kommune eller grønt erhvervsliv.  Under overskriften ’sundhedsproducerende infrastruktur’ arbejder vi fx med hvordan klimatilpasningsprojekter konkret kan bidrage til at imødegå voksende udfordringer med inaktivitet og ensomhed.

    Læs mere i Teknik og Miljøs Aprilnummer.


    10.000 grøn-blå anlæg kalder på nye driftsløsninger
    - Birgitte Hoffmann, 17 October 2017

      

    De fleste kommuner og forsyninger har etableret de første af mange nye grøn-blå anlæg, der kan håndtere øgede regnmængder og tilføre rekreative værdier til byer. Men udfordringer med driften kan stoppe visionerne, før vi rigtig kommer i gang. Vand i Byer har iværksat et pilotprojekt om nye driftsløsninger. I løbet af ganske få år har klimaforandringer skabt et akut behov for at finde nye løsninger til at håndtere regnvand. Både danske og internationale erfaringer peger på, at grøn-blå anlæg og strukturer på overflader i byer og landdistrikter ofte er en billigere og mere effektivt måde at håndtere regnvand på end at udvide kloaksystemet. Samtidig giver det mulighed for varierede og rekreative anlæg og natur, og har dermed potentialer til at bidrage til værdier som byliv, biodiversitet og sundhed.

    De fleste kommuner har allerede etableret de første anlæg, og flere anlæg og sammenhængende strukturer etableres i de kommende år. Med et hurtigt overslag skal hver kommune måske etablere omkring 100 små og store anlæg som regnbede, grønne veje og render og bassiner og naturområder, der kan håndtere regnvandet.

    Men allerede nu oplever professionelle i kommuner og forsyninger, der arbejder med klimatilpasning, at driften er en barriere for at udvikle disse anlæg. Især fordi driften ofte er dyrere set ud fra eksisterende normer og metoder.  

    Der er et akut behov for at udvikle nye og fleksible driftsmodeller, nye udbudsformer og forretningsmodeller og ikke mindst nye samarbejder på tværs af forvaltninger og forsyninger og med brugere og borgere. Vi kan allerede nu se en tendens til, at klimatilpasningsanlæg bliver, hvad en yngre planlægger for nyligt kaldte ’grønne rør på overfladen’ – altså relativt kedelige grønne græsbeklædte render og bassiner. De kan nemt slås med maskine og dermed håndteres med de eksisterende driftsløsninger og normer. Men lever de op til vores visioner om at bruge de mange investeringer i klimatilpasning til at skabe bedre byer og grøn innovation? 

    Læs mere i http://www.ktc.dk/artikel/10000-groen-blaa-anlaeg-kalder-paa-nye-driftsloesninger 


    Løser vi ikke udfordringerne med drift - bremser vi den grøn/blå regnvandshåndtering
    - Birgitte Hoffmann, 24 November 2016


    Af Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet og Niels Lützen, Niels Lützen Landskabsarkitekter ApS

     

    Nogle boligforeninger i Gladsaxe har som følge af de senere års store regnskyl oplevet stigende 

    problemer med oversvømmelser og vand i kældrene. Derfor besluttede man at gennemføre et omfattende LAR-projekt med tilskud fra Nordvand, hvor tag- og overfl adevand blev afkoblet 100%.

    De nye grønne strukturer har rejst nye udfordringer med driften. Før skulle driftspersonalet slå græs, nu skal de drifte regnbede med blandinger med frø og græs, noget er for stejlt, noget står under vand. Det er ikke så manualfast som græs der skal slås på faste datoer.Skal det gøres manuelt? Hvilke maskiner skal bruges? Skal man luge med hånden i bedene fx tidsler, mens resten bliver stående? Hvad er tidsforbruget?

    Klimatilpasning med håndtering af regnvand på byens overflade skaber nye typer af grøn/blå anlæg i byen på både private og offentlige områder. Det stiller krav om nye modeller for drift. Denne udfordring er i mange tilfælde som en barriere for at fremme denne type anlæg. Ikke mindst fordi det ofte vil være dyrere set ud fra eksisterende normer.

    Det er klart at det kræver en indsats at udvikle nye driftsformer. Det kræver kompetenceudvikling og nye drifts manualer og måske også flere timer. En måde at skaffe flere ressourcer er at udvikle samarbejder med frivillige borgere og brugere. Det kræver igen at vi skal etablere disse nye relationer og finde nogle måder at lave aftaler på. 

    Det handler også introduktionen af nye typer af natur i byen. Hvor vi er vant til klippede græsplæner og staudebede får vi nu flere grøftekanter, sumpede områder og områder, hvor et naturligt kredsløb måske bliver tydeligere. Det kræver dialog om forventninger og brug.

    I vand i byer har vi etableret et såkalt boble-projekt, der skal indlede en undersøgelse af disse driftsudfordringer og pege på nogle eksempler på nye driftsformer. Det bliver til artikler til Teknik og Miljø og Grøn Miljø samt overskrift for et stormøde i Vand i Byer 30.3 2017.

    Har I nogle spørgsmål eller gode eksempler, så hører vi gerne fra jer. Vi planlægger et innovationsprojekt, der tager fat i disse driftsudfordringer. Med afsæt i konkrete cases udvikler vi nye erfaringer og modeller for drift af grøn/blå klimaløsninger. Også for hvordan vi kan samarbejde med borgerne. Gør vi ikke det, kan driftsspørgsmål blive helt afgørende barrierer i en grøn/blå håndtering af regnvand.  


    Det værdiskabende vand
    - Birgitte Hoffmann, 28 June 2016

    Det værdiskabende vand - innovativ klimatilpasning med borgere

    Klimatilpasning handler ikke kun om at sikre os og vores værdier imod et forandret klima, men også om at udnytte de mange muligheder, der åbner sig, når vi skal lave store forandringer i vores byer og landområder, og ikke mindst bruge rigtig mange penge på det. Vi skal også leve op til nye visioner om at udvikle klimarobuste samfund, der er skaber vand-, natur- og kulturværdier. Disse visioner tager afsæt i at re-designe og udvide byensgrønne og blå strukturer til ikke kun at aflaste de overbelastede kloaker, men også at udvikle byens kvaliteter gennem multifunktionelle by-elementer, der skaber merværdi for byens borgere og virksomheder og naturen. Vand er således også blevet et værdiskabende og fremtrædende element i udviklin­gen af robuste, levende og grønne byer. 

    For at realisere denne værdiskabelse må vi koble vand og klimatilpasning til andre aktuelle dagsordener - fx nye fællesskaber i byerne, divers natur, sundhed, re-vitalisering af forstæder og omstilling af landbruget. Det at synligge værdiskabelse i forhold til disse udfordringer bliver afgørende for at kunne gennemføre ambitiøse og innovative projekter med vand i byer. 

    Hvordan kan vand fx skabe nye muligheder for at mødes i byen, lege og bevæge sig? I Portland i USA kan kommunen se, at beboerne og herunder børnefamilier og ældre kommer mere udenfor i de gader, der er omlagt til grønne gader. De grønne gader giver nye anledninger til at bevæge sig, til nye sociale fællesskaber og skaber større tryg­hed. I forvaltningen er man optaget af at undersø­ge og måle disse effekter, der kan betyde meget store besparelser i forhold til de voksende udgifter i social-og sundhedsvæsnet i forhold til overvægt, ensomhed og manglende motion. Tænk, hvis de grønne veje kan forbedre de voksende sundhedsbudgetter …

    Denne værdiskabelse skal gøres på trods af de nuværende økonomiske værktøjer, der i høj grad sætter fokus på prisen på vand. Det er således paradoksalt at samtidig med at der er ønsker om at vi skal lave innovativ klimatilpasning, der skaber værdi på tværs af sektorer, så bindes forsyningerne til meget snævre muligheder for at investere. 

    En anden barriere er at de nuværende økonomiske kalkuler er opbygget indenfor for de forskellige sektorer og kigger snævert på projekt- og driftsøkonomi. Der er i høj grad brug for værktøjer til at synliggøre de værdiskabende elementer i ambitiøse klimatilpasningsprojekter – også de, der skabes og udvikles gennem bruges. Vi er i gang med at udvikle sådan et projekt og er din kommune, din forsyning, din virksomhed interesseret i at være med, så kontakt mig via bhof@plan.aau.dk.

     Sommer hilsen, Birgitte Hoffmann


    Hvad kan danske byer lære af Singapore?
    - Birgitte Hoffmann, 4 March 2016

    Hvad kan danske byer lære af Singapore– der er så anderldes? 

    44 danske praktikere fra Innovationsnetværket Vand i byer tog i januar til studietur til Singapore. Ikke i sig selv særlige bæredygtig at flyve så langt, så hvad kan der kommer ud af sådanne møder, der vejer dette op? 

    Formålet var at besøge Singapore, der er grønnere end fleste byer. En innovativ strategi kobler vandhåndtering, grønne elementer og liveability. Det betyder, at byen er fyldt med små og store, grønne og blå anlæg fra små bede, lange render og enorme parker med både disciplineret og vild natur. Nye huse skyder op, der integrerer haveanlæg for hver femte etage, grønne facader og tage.

    Den lille østat, der er et hub mellem Asien og Vesten, har virkelig profileret sig globalt på dette område.  

    Men motiverne og måderne ligner langt fra de danske. Det er en årelang top-down planlægning, der har koblet en asiatisk kultur med små grønne haver i byen med et behov for at blive mere selvforsynende med vand. De enorme beton-render tidligere skyllede regnvandet direkte i havet er nu omlagt til store grønne anlæg med vandreservoir. Og de sidste 10 år har et stigende fokus på ’liveability’ betydet at regeringen har åbne de store områder for befolkningen og skabt fantastiske naturoplevelser og mange andre former for rekreation og mødesteder.

    Baggrunden er på mange måder en hel anden end den danske. En østat med et samlet autoritært styre, en afhængig af vand fra Malaysia, et tropist klima og en multikulturel befolkning. Det kan næste ikke være mere forskelligt. Løsningerne kan langtfra overføres direkte, Så hvad kan danske praktikere og byer lære af Singapore?

    44 danske praktikere fra meget forskellige fagområder kom i meget inspirerede hjem . ”Det kan lade sig gøre” var en meget grundlæggende oplevelse:

    -         at gennemføre store omstillinger af traditionelle tekniske anlæg 

    -         at styrke byernes vandkredsløb

    -         at integrere grønne elementer i byen og i husene

    -         at skabe merværdi på tværs af vandstrukturer, natur og livebility

    -         at opbygge viden og virksomheder omkring disse innovative strategier …

    … i praksis. Det er ikke kun i teorien eller som flotte tegninger. Vi har set det! 

    Det giver god energi til at mase på med de innovative løsninger i Danmark.

    Derimod er Singapore på ingen måde fremme i skoen, når det kommer til at inddrage borgere og lokalsamfund. Til trods for en overskuelig større er de langt fra danske byers resultater med at styrke cyklisme som transportform. Deres arbejde for at blive selvforsynende med energi er stort set ikke eksisterende, trods store potentialer for besparelser og vedvarende energi. Der kan de lære noget af os. Og en delegation fra Singapore kommer dag også her til Danmark til sommer. Igen.

    Byerne konkurrerer nok globalt om at profilere sig som bæredygtige og liveable. Men vi lærer også af hinanden - på tværs af grænser og forskelle.

     


    Hvilken rolle spiller de danske politikere i innovativ klimatilpasning?
    - Birgitte Hoffmann, 11 January 2016

    98 danske borgmestre får tilsendt innovativ klimatilpasning med borgere. 

    I december viste det danske vejr igen, at nye tider er på vej. Et langvarigt regnvejr over store dele af Danmark fik åer til at gå over deres breder, og marker, haver og huse og veje blev oversvømmede. Når alle danske borgmester og direktørerne for alle danske forsyninger i de kommende dage får tilsendt den nye håndbog om innovativ klimatilpasning med borgere er det således på en alvorlig baggrund. 

    Vi håber selvfølgelig, at de vil finde bogen interessant og bruge den. 

    Et vigtigt budskab er, at vi naturligvis skal klimasikre, men vi skal gøre det på nogle gode måder. Det vil sige, vi skal bruge de store investeringer, så de samtidig skaber bedre byer og landdistrikter og styrker lokale arbejdsplader og grøn vækst. Hvor vi tidligere behandlede regnvand som spildevand, skal vi nu i stigende grad bruge det som en ressource, der kan forbedre vores byer og natur og erhverv. De første erfaringer viser at de overfladebaserede løsninger ofte er billigere og åbner for nye muligheder i byer og på landet. 

    Det kræver imidlertid noget at bryde med eksisterende praksisser og gennemføre innovationer. Vi har brug for opbakning til at politikere, fagfolk, borgere og lokale virksomheder kan samarbejde om de innovative løsninger.  

    Der er allerede mange fagfolk i kommunale forvaltninger og forsyninger, der er opmærksomme på mulighederne for innovativ klimatilpasning. Men vores forskning viser imidlertid, at mange fagfolk oplever, at selv om der er visioner på området, så er der samtidig mange politiske og organisatoriske barrierer, når det kommer til praksis. 

    Også mange borgere, der aktivt ønsker at lave lokal udvikling oplever barrierer for nytænkning og nye samarbejder. De vil fx bruge klimasikringen af deres vej til at udvikle lokalområdet, men møder er en sektoriseret kommune og knækker halsen på langstrakte administrative forløb og kassetænkning. 

    Disse barrierer betyder, at vi ikke udnytter de store potentialer for at skabe spændende løsninger til gavn for borgere og erhvervsliv og for at profilere danske kommuner og dansk viden i udlandet. Derfor har vi brug for visionære politikere, der er opmærksomme på at skaber gode rammer for lokal innovativ udvikling – helt ud i praksis. 


    Klimatilpasning – trussel eller mulighed?
    - Birgitte Hoffmann, 1 December 2015

    Jeg holdt oplæg på et politikerseminar onsdag aften om klimatilpasning og grøn vækst, hvor Mads Vangsgaard var mediator og tak for det, for han skabte en god og uformel scene for en kompleks debat. I hans introduktion kom han ind på sin rolle i Tæskeholdet og pointen var at det allerede er 20 år siden! Tiden går og verden er i hastig forandring. Interessant er, at vi kun skal omkring 10 år tilbage før den meget snak om klimaforandringer begyndte at materialisere sig i Danmark. Især i form af mere og mere intens regn, og indenfor ganske få år har mange borgere og virksomheder, veje og hospitaler mv. oplevet oversvømmelser og ødelagt materiel. Klimatilpasning er således braget ind på dagsordenen blandt mange borgere og politikere, og alle kommuner har sidste år lavet klimatilpasningsplaner. Vi har også rundt om i Danmark taget hul på arbejdet med klimatilpasning, men i de kommende år der er masser af investeringer og projekter foran os. Hvordan skal vi gå til dette arbejde?  

    For Mads Vangsø var det en stor oplevelse, at klimatilpasning på mødet i går ikke var omgærdet af angst og en trusselsretorik. Men af ideer om samarbejde, bedre byer og innovation. Nok er klimatilpasning en kompleks og dyr udfordring, men den rummer også muligheder, hvis vi kan arbejde innovativt og skabe værdier på tværs af sektorer. 

    Først og fremmest peger klimatilpasningen på at vi skal tænke anderledes om regnvand. Hvorfor skal størstedelen af regnvandet i bebyggede områder ledes i kloarkerne? Udover risikoen for at overbelaste kloaksystemet, så bliver det relativt rene regnvand blandet med spildevand, hvorefter vi skal bruge kapacitet og energi i vores rensningsanlæg. Kan vi ikke bruge i hvert faldt en stor del af regnvandet og kloakkerne bedre? 

    Vi kan se af de første eksempler på innovativ klimatilpasning, at vand, der integreres gennem mangfoldige former for grønne og blå strukturer på overfladen kan skabe værdi på flere måder, fx;  

    - Synligt vand i byen.  Åbningen af Åarhus Å er et af rigtig mange eksempler på at synligt vand i byerne kan forvandle en bydel og give gode oplevelser og økonomisk værdi.

    - Leg, bevægelse og sundhed kan øges på utallige måder gennem en integreret tilgang til håndtering af regnvand. I byen Portland i USA er man fx blevet meget opmærksom på at de mange green streets, der etableres for at håndtere regnvandet lokalt også har effekt på sundheden. Det tyder nemlig på, at beboerne bevæger sig mere, mødes mere og føler sig mere trygge i de grønne gade, og det kan have stor betydning for fremtidens sundhedsbudgetter.

    - Mix natur og mennesker. Biodiversiteten i Danmark er under pres og der er et stor behov for at sikre mere og mere forskellige natur, hvor planer og dyr kan trives. Klimatilpasning i byen og på landet kan skabe rammer og forretningsmodeller for at skabe mere og mere divers natur. Samtidig ved vi at naturoplevelser også er meget værdifulde for menneskers hverdag og sundhed. Flere og flere mennesker flytter til byområder, og med en integreret klimatilpasning kan vi skabe mere natur tæt på mennesker i deres hverdag. Der er også eksempler som taglandbruget Østergror i København, der viser at dyrkning af afgrøder i byen sætter fokus på lokale fødevarer og på den måde skaber nye forbindelser mellem regionale landmænd og forbrugere i byen.  

    - Kultur, fællesskaber og demokrati er andre goder, der kan styrkes gennem klimatilpasningen. Vi kan skabe fysiske mødesteder og anlæg til kultur med vand og natur. Og vi kan bruge processerne omkring planlægning, etablering og drift af klimatilpasningsanlæg til at bringe borgere og virksomheder og myndigheder sammen lokalt. Fx har borgere og mange forskellige lokale grupper været involveret i at planlægge et meget spædende anlæg i Låsby ved Skanderborg.  Det har skabt nye muligheder i byen og nye fællesskaber, hvor forskelige borgergrupper varetager forskellige dele af driften. 

    - Arbejdsplader og grøn vækst er også en mulighed. Hvis lokale virksomheder og entreprenører blive klædt på og der bliver skabt rammer for nye samarbejde, så så er der masser af arbejdspladser i de nye anlæg. Og hvis vi laver nogle gode sammenhængende eksempler i danske byer, så har vi stor mulighed for at skabe et vidensfelt, der kan eksporteres. Vi kan se at de kommuner, der laver gode innovative anlæg og spændende byudvikling bliver brandet ikke kun lokalt, men både nationalt og internationalt. 

    Flere af disse eksempler blive uddybet i bogen ’Innovativ klimatilpasning med borgere’. 

    Trussel eller mulighed? Selvfølgelig er det en trussel, men vi kan handle på den. Og vi kan arbejde med oversvømmelsestrusselen, som en mulighed for at skabe værdier for vores byer og samfund på både kort og lang sigt.   

    Det kræver naturligvis, at vi er villige til at arbejde innovativt med klimatilpasningsudfordringen:

    - At vi anerkender og arbejder med klimatilpasning som et innovativt arbejde og en læreproces. At politikerne er modige og tør satse, og at der sikres rammer til at medarbejderne kan eksperimentere og lære undervejs. 

    - At vi ser det som et samarbejdsprojekt, der ikke kun involverer spildevandsafdelingen i kommunen og forsyningen. Men også miljøfolk, vejfolk, by- og trafikplanlæggere, kulturforvaltningen, social og sundhedsforvaltningen og beskæftigelsesfolk og erhvervsrådet. For hver projekt, må vi se hvilke muligheder der er for at skabe værdi på tværs. 

    - At det er samskabende projekt, der rækker ud mod kræfter i byen – borgere, foreninger og virksomheder. De traditionelle formater til inddragelse som borgermøder og høringer slår ikke til. Vi må også her eksperimentere med nye måder. Det er en langsigtet proces, der handler om, hvilke relationer vil vi have med vores borgere om 10 og 20 år.   

    Disse udfordringer arbejder vi med i Vand i byer og her på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling. Følg os!